Søren Vestergaard Hansen

Advokat (H)

Jeg er juridisk kandidat fra Århus Universitet fra 1992 og modtog bestalling som advokat i 1995. I 1997 fik jeg møderet for Landsret, i 2002 møderet for Højesteret og i 2017 er jeg blevet beskikket som beneficeret forsvarsadvokat.

Jeg har forfattet artikler i Ugeskrift for Retsvæsen samt Tidsskrift for Statsautoriserede Revisorer (SR-skat). Desuden har jeg gennem flere år undervist på ejendoms-mæglerstudiet i faget ’ejendomsjura’, på HH-studiet i faget ’erhvervsret’ samt på merkonomstudiet i faget ’arbejdsret’.

Jeg har arbejdet for Advokatfirmaet Espersen siden 1992 og som tilflytter er jeg blevet meget glad for Vendsyssel, der geografisk har alt man kan ønske sig.

Gennem hele min opvækst i Holstebro har jeg spillet fodbold, og dette dejlige spil har jeg genoptaget i Frederikshavn. Fodbold kan på mange måder sammenlignes med arbejdet som advokat: Det bedste resultat opnås ved samarbejde og ved viljen til at vinde!

Når du kommer til mig, vil du opleve, at jeg fuldt og helt er ’din mand’. Her er det dig, der tæller!

Du vil finde mine kompetencer inden for en bred vifte af juraens områder, dog med særlig vægt på erstatningssager, skattesager, sager om fast ejendom og entreprise samt førelse af retssager.

Tlf.: (+45) 40 44 77 15.

E-mail: svh@esp-law.dk.

Ring
Send mail
Find vej